Hvem

Lille Bogdag begyndte i 2014 som en fyraftenskaffe, der greb om sig. Initiativtagerne er en håndfuld litteraturformidlere, -udgivere og -undervisere, der privat og professionelt ikke kan få nok af skønlitteraturen.

I 2015 holdt vi den første Lille Bogdag i Dome of Visions med 25 forlag og tidsskrifter og en masse optrædende på scenen. Siden har vi været forbi Den Frie Udstillingsbygning og Kunsthal Charlottenborg, indtil vi i 2019 fandt vores hjem på Johan Borups Højskole.

Lille Bogdag er en kærlighedserklæring. Til alle de gode bøger, der kommer til verden på de små danske kvalitetsforlag. Til forfatterne og forlæggerne. Kunstnerne, musikerne, grafikerne, oversætterne. Til læserne! Til al den magi litteraturen udøver på os. Så tak til jer alle!

Holdet bag Lille Bogdag
  • Sara Amrani, kulturhusleder, pr & kommunikation på Johan Borups Højskole
  • Rikke Oberlin Flarup, forfatter og ejer af forlaget Arkiv for Detaljer 
  • Lars Emil Foder, forfatter, sangskriver og stifter af online-boghandlen Mikrofest
  • Mads J.S. Holm, oversætter og redaktør for Fahrenheit. Studerer Litteraturvidenskab
  • Karen Elsebeth Jensen, kulturformidler og -arrangør, Hillerød Bibliotek
  • Ana Stanićević, ph.d.-studerende i kulturstudier ved Islands Universitet
  • Christel Sunesen, ejer af forlaget Ekbátana og stifter af online-boghandlen Mikrofest 

Tidligere medarrangører: Lea Fløe Christensen (2015), Erik Scherz Andersen (2015), Martin Voola (2015-2017), Thorbjørn Zeuthen (2016-2018), Rasmus Riiskjær (2018) og Mia Dalby Thorup (2020-2021).

Kontakt Lille Bogdag:
kontakt@lillebogdag.dk

For forlag

Vi får mails fra overvældende mange forlag, så vi bliver nødt til at vælge ud. Vores kriterier er:

  • Forlaget skal udgive dansk skønlitteratur (må selvfølgelig gerne være oversat).
  • Forlaget skal have udgivet mindst 3 bøger.
  • Forlaget skal primært udgive andre forfattere end sig selv.
  • Forlaget må ikke være ejet af en koncern.
  • Derudover vælger vi ud fra kvalitet, aktivitet, herlighed, og at der skal være spredning i forlagenes profiler.

Skriv en mail til kontakt@lillebogdag.dk, hvis I er interesseret i en stand på Lille Bogdag.

Sagt og skrevet om Lille Bogdag

Tomas Espedal: “Lille Bogdag er en av de store dagene i København!”

Asger Schnack: “Årets Arrangement 2015: Lille Bogdag i Dome of Visions. (Godt tænkt, godt udført. Mange mennesker kom til denne manifestation, hvis meddelelse var: Små forlag kan sammen danne en god stemning – og udgive vigtige bøger af væsentlige forfattere i en slags højere enhed).”

Forfatteren: Interview: Store bøger fra små forlag

Berlingske: Historisk opblomstring af små forlag

Politiken: Oder til byen

Weekendavisen: De små bøgers tid

Radio 24/7: AK 24/7 d. 13.04.2015

Litteratursiden: Lille Bogdag – en hyldest til de små forlag

Bogmarkedet: Lille Bogdag bliver de små forlags fest

Politiken: Byliv

Elle: Ugens bedste kulturelle særarrangementer

Vink: En hyldest til de små forlag

Blacklisted: Blacklisted

TAK

Vi vil gerne takke Dome of Visions, Den Frie og Kunsthal Charlottenborg for at lade os bruge deres smukke lokaler og faciliteter gennem årene og fra 2019 og frem kæmpe tak til Johan Borups Højskole for eminent samarbejde.

Vi vil gerne takke trykkeriet Totem for sponsorat af kataloger og plakater 2024.

Mie Hørlyck Mogensen har tegnet så fint til os (tak!). Se hendes kunst på http://www.miemogensen.com/

Og mange tak til Alberto Innocenti og Michael Guldbøg for grafisk overskudsarbejde med bl.a. plakater, badges og muleposer og i særdelses Simon Darø Kristensen for above and beyond-design og -sats.

Støttet af Statens Kunstfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.