2024

Asger Schnack Prisen 2024

OVO PRESS MODTAGER ASGER SCHNACK PRISEN 2024

Lille Bogdags 10 års jubilæum sluttede om søndagen med en festlig prisfest, hvor vinderen af Asger Schnack Prisen 2024 blev afsløret. Prisen gik til OVO PRESS, der var nomineret sammen med boghandlen Det Lilla Rum og forlaget Laboratoriet for Æstetik & Økologi. Nedenfor kan du læse nomineringsteksterne fra juryen, Asger Schnacks årlige tale + se fotos fra prisuddelingen.

Med prisen følger 5000 kr. og et unikt kunstværk fremstillet til lejligheden af Lasse Krog Møller.

Årets jury var: Tue Andersen Nexø, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Majse Aymo-Boot og C.Y. Frostholm og fra Lille Bogdag: repræsentant Lars Emil Foder og tovholder Mads J.S. Holm.

Juryens motivering af OVO press / Rasmus Graff

OVO betyder æg, og forlagets logo ligner et stiliseret, ellipseformet, modernistisk spejlæg. OVO er et palindrom, eller to runde øjne med et spidst næb. En høne måske? De æg hønen lægger er både smukke og fulde af proteiner – og de har kant.

VO press er et enpersonsforlag, grundlagt for ti år siden af forfatteren Rasmus Graff. Ti år er et godt stykke tid, når man som Rasmus Graff laver det hele selv og ikke gør det for pengene.

OVO er ikke et højrøstet forlag, men for dem der vil lytte, råber OVOs udgivelser egentlig ret højt. For det de har til fælles, på tværs af genrer, perioder og verdensdele, er ofte en radikal kritik af den dominerende orden.

OVO udgiver både poesi, prosa og essays, og både nyskreven dansk litteratur og oversatte bøger – med en stærk repræsentation af litteratur fra minoriserede stemmer. Det spænder fra actionagtig fabrikssabotage, afropessimisme, kosmisk pessimisme, patriarkalsk sammenbrud, fængselskapitalisme og sygdommens politik over anarki, opstand, sorthed og queer sexualitet. Som man kan høre, er der et opkvikkende højt refleksivt niveau, men samtidig er det bøger fulde af begær og kropsvæsker, hallucinationer og vold, sygelejer, kemo, ømhed og sex, sorg, humor, kvalme, raseri og vildt billedsprog. Med andre ord: det er god litteratur.

Fælles for udgivelserne er også at de er smukke og resultat af godt boghåndværk – Rasmus Graff står selv for den grafiske udformning.

Small press-virksomhed er et tålmodighedsarbejde. Det meste af det foregår backstage og kan ikke ses, når man står med den færdige bog i hånden. Man bliver heller ikke rig af det. Rasmus Graff har i mange år udført dette tålmodighedsarbejde, han har gjort det kompromisløst og vedholdende, på et højt kvalitetsniveau og med god stil, og der er kommet vigtige bøger ud af det. Bøger der indbyder til en normkritisk gentænkning af livet og af samfundets opbygning, og som gør det på litteraturens præmisser.

Juryens motivering af Laboratoriet for Æstetik & Økologi

Laboratoriet for æstetik og økologi er et dansk mikroforlag og en kurateringsgruppe i ét, men også meget mere end det. Laboratoriet, som det kaldes i det daglige, er netop et laboratorium, et værksted, en smeltedigel for mangeartede undersøgelser af kunstens potentiale som omsorgsaktivistisk forandringsbærer.

Laboratoriet, som selv præsenterer sig som ‘en platform for planetarisk tilblivelse’,

blev stiftet af Ida Benche og Dea Antonsen i 2014. Siden kom Elena Lundquist Ortiz, Miriam Wistreich og Andrea Pontoppidan til, og senere valgte Elena og Miriam at udforske den planetariske tilblivelse gennem andre platforme.

Laboratoriets forlagsgren har siden begyndelsen udgivet bøger, som undersøger økokritiske, æstetiske og dekoloniale aspekter af kunsten. Bøger der løfter den kollektive kritiske tænkning, og lader den udfolde sig i nye rammer, under åben himmel, i forsamlingslokaler, på universitetet og gennem nye skrifter, der inspireres og inspirerer videre, i tænkningens kredsløb.

Forlaget er en blød bærepose for skarptskårne teorier. En ambitiøs base for forsigtigt afsøgende nysgerrigheder. Et mangfoldigt hjemsted for økofeministiske digte. En stabil afsender af en lang række nye, oversete og oversatte essay-værker, og en lind strøm af svirpende Le Guin’ske pointer.

De har ‘lagt helten i en pose, så han lignede en kartoffel’, og de er ‘blevet i besværet’ med at udgive bøger, der giver stemme til minoriserede grupper og fortælleformer, der ellers ikke ville få taletid.

Laboratoriets kuratoriske arbejde, består for tiden af det treårige lokal/globale kurateringsprogram Hosting Lands, samt udstillingsprojektet Ømme knapper. I denne praksis, som er tæt sammenvævet med forlaget, har de arbejdet med metoder som hosting protokols og care riders, der tager vare på og ansvar for alle involverede i et projekt, og de har dermed vist, at de sætter handling bag ord og forvandler ny relevant teori til ny normal praksis. Laboratoriet for æstetik og økologi er blevet nomineret til Asger Schnack-prisen 2024, for deres omhyggelige, påholdende, nybrydende, altid modigt afsøgende litterære og kunstneriske praksisser og for at sammenkæde litteraturen med tænkningens andre former, og derved trække samtalerne mange uventede steder hen

Juryens motivering af Det Lilla Rum.

Det Lilla Rum på Nørrebro åbnede i 2019. Den 8. marts, selvfølgelig.

Det kalder sig selv en “frivilligdrevet feministisk bogcafé”, “et litterært åndehul”, en “platform” og et “litterært fællesskab”. Inspireret af blandt andet argentinske bogcaféer og A Room Of One’s Own, som Carla Raffaella Denalie Gianetti, den ene af stifterne og den altafgørende primus motor, har røbet et sted.

Men selv om Det Lilla Rum lægger hus til skrivepladser for forfattere – og til skriveskolen Skrivekreds i NV – og af Carla også er blevet beskrevet som “et stille rum i en meget hurtig verden (…) hvor man kunne søge ly”, er dette ‘eget værelse’ nok en del mere befolket, end hvad Virginia Woolf så for sig. Ja, det vrimler ligefrem med lilla liv.

I nu fem år har det været en boghandel med klare præferencer, med en utvetydig kærlighed til litteraturen og småforlagene og en indædt modvilje mod bestsellerlister.

Det har samtidig udgjort som en opdateret version af 60’erne og 70’ernes bogcafeer, med et stærkt engagement i tidens emner og kriser:, en café med mest bog og uden barista, et gæstfrit forsamlingshus med en konsistent række af vedkommende oplæsninger, releases, talks og ikke mindst samtaler, og med tilhørende digitalt udstillingsvindue, der ikke kun reklamerer for stedet selv.

“Et hjem” som én forfatter har kaldt det, “det første og eneste”, i en dansk litterær verden, der ellers er gennemgående hvid, straight og ciskønnet. Eller som en forlægger skriver i sin indstilling: “I en polariseret tid” har Carla “skabt en boghandel og et litterært fællesskab præget af intersektionel solidaritet – og selvfølgelig masser af bogbegejstring”.

I nyere tid har Det Lilla Rum også fungeret som medudgiver af LGBT Asylums antologi Som at slå rødder i kviksand og den kollektive Gaza-pamflet Jeg er vred. 

Det har også været med til at stifte Den Lilla Pris, der skal gå til nogle af dem, der ikke i forvejen får priser.

Det er for sin rolle som rummeligt, generøst og forfriskende knudepunkt i det litterære økosystem, med særligt tværgående blik for det oversete, minoriserede og queer, at Det Lilla Rum er nomineret til Asger Schnack-Prisen 2024.

Asger Schnacks tale

I år uddeles Asger Schnack Prisen for femte gang. Og som sædvanlig ved jeg ikke, hvem der modtager den. Men tre smukt kvalificerede kandidater er nomineret, og om lidt vil det være afsløret, hvem modtageren er, som uanset hvem af de tre vil minde os alle om de små forlags nødvendighed, mikroforlagsverdenen og dens formidleres makroskopiske betydning. Du kan se den med det blotte øje, den er så synlig, at vi hvirvler rundt af glæde over, at noget findes, der er blevet til uden tøven, uden skjulte bagtanker, men med omvæltning til følge. En bølge af litteratur lige her på forvandlingens gulv, mellem forvandlingens vægge, under forvandlingens loft, hvor stjerner lyser, og planeter vandrer med deres nødvendighed.

For hvert år bliver det mere og mere klart, at vi befinder os i en æra – ja, vi har længe vidst det – af kreativ skælven, hvor bogen som genstand og bogen som bærer af et mangfoldigt indhold og dette i korrespondance med bogen som genstand, netop og i særlig grad udfolder sig på de små forlag, hvor resultatets skønhed allerede ved arbejdets begyndelse er det, der driver værket, forstået som, at sådan skal det se ud, sådan skal det være, denne fragt skal fremskyndes over mørkets hav, det er absolut nødvendigt, det er ikke blot nødvendigt, det er drevet af en Indre Nødvendighed. Lille Bogdag samlede os, der vidste det hver for sig, om ikke andet i det ubevidste, og slog det fast i et større fællesskab, der lever videre år for år.

Det kræver stædighed og stadighed, for der er vilkår, der ikke altid føles rimelige, men fair for andre end de små, men det er fra de små, at fremtiden taler med sin stemme, det føles klart. Så meget puster tiden til ilden, fællesskabets ild, som også bare er hverdagens og indkapslet i glæden ved den smukke bog. Tag en tur rundt ved bordene på Lille Bogdag og bemærk mangfoldigheden og øjeblikkets risikovillighed. Der er en form for fuldendthed over vejrtrækningen her, bogen er ikke ladt i stikken for en bestsellerliste eller en forside med lovning om billige point, nej, de små forlag er hver især som en dykkerklokke, der går i dybden og ikke er til fals for noget, der er regnet ud i glatte kalkuler og hurtigt fløjet forbi.

De små forlag fortsætter hele tiden, hvor de slap, det kræver mod og vilje, og hvor end poesien viser sig, det være sig på landet eller i en storby, højt til vejrs eller under en bro eller vinge, er de små forlag klar til at være drømmens forlæggere, enkeltvis eller sammen, selve forlagshandlingen er en kunstart, en genre, poesi falset og syet, produceret i hånden eller på fjerne maskiner i konkurrence, ikke med de andre små, men nok med de store, for det er vigtigt at være til stede på de stores tumleplads, men som små og selvstændige, til stadighed årvågne, fra søvnen blinkende med billeder i øjnene, dagligt håndterende det særprægede, det særlige, det, vi elsker, synsvirtuositeten. Det sete blev til bøger, som er synlige her.

Fotos: Frej Rosenstjerne